Terapi ved psykolog i Aarhus
Kognitiv adfærdsterapi (i bred forstand)
Jeg arbejder overordnet ud fra en kognitiv adfærdsterapeutisk ramme. Det betyder, at jeg typisk har fokus på sammenhænge mellem tanker, følelser, kropslige fornemmelser og adfærd. Kognitiv adfærdsterapi er en veldokumenteret behandlingsform, som har vist sig effektiv til mange forskellige typer lidelser og problemstillinger.
Inden for den kognitive "skole" er der blandt andet den traditionelle kognitive adfærdsterapi, som har fokus på indholdet af tankerne. I terapien kan vi sammen blive klogere på, hvilke tanker, du har i svære situationer, og om disse tanker er realistiske og hjælpsomme for dig. Vi kan se nærmere på, hvordan dine tankemønstre hænger sammen med dine følelsesmæssige oplevelser, og sammen kan vi undersøge, om der er andre tanker, der kunne være mere hjælpsomme og bedre i tråd med virkeligheden. For eksempel kan vi undersøge, hvor realistiske de katastrofetanker, der skaber angst, mon er - og sammen kan vi formulere alternative tanker, som typisk vil have betydning for, hvordan du følelsesmæssigt oplever en given situation.
Nedenfor kan du læse om forskellige terapiformer, som jeg lader mig inspirere af, og som jeg i varierende grad benytter metoder fra - alt afhængigt af problemstillingen. De udspringer alle af en kognitiv adfærdsterapeutisk tilgang, men har udviklet sig i forskellige spændende retninger.
Compassion-fokuseret terapi
I Compassion-fokuseret terapi er der fokus på medfølelse over for egen og andres lidelse, og på hvordan man kan lindre den psykiske smerte, som ofte opstår, hvis man er kritisk og dømmende over for sig selv. Compassion-fokuseret terapi trækker på elementer fra både kognitionspsykologi, tilknytningsteori, neurovidenskab og mindfulness. Denne terapiform er især velegnet ved udfordringer med skam, selvkritik og perfektionisme - samt ved typer af angst, OCD og depression, hvor disse elementer spiller en fremtrædende rolle.
Metakognitiv terapi
Metakognitiv terapi er en nyere terapiform, hvor man har fokus på tanker om tanker. Her beskæftiger man sig med tankeprocesser frem for tankeindhold. De tankeprocesser, der ofte er fokus på i terapien, er bekymring og grubleri. Det skyldes, at man har fundet ud af, at selve dét at bekymre sig og gruble ofte spiller en stor rolle i psykisk lidelse - uanset, hvad bekymringerne eller grubleriet handler om. Derfor har man i metakognitiv terapi ikke fokus på indholdet i tankerne. I stedet fokuserer man på at træne evnen til at træde ud af bekymringer, grublerier og "tanketog", og man arbejder med evnen til at kontrollere sit opmærksomhedsfokus.
Mange mennesker oplever bekymringer eller overtænkning som ukontrollerbart - eller omvendt har man måske en antagelse om, at det hjælper én at bekymre sig; f.eks. ved, at man så er bedre forberedt. I metakognitiv terapi arbejder man med disse antagelser og ser på, om bekymringer og grublerier faktisk hjælper én med dét, som man tror, at det hjælper på. Derudover arbejder man med øvelser, som bidrager til at opdage, at man faktisk godt kan kontrollere, hvor man retter sin opmærksomhed hen. Målet er at lære at lade tanker være - samt at vælge, hvad man vil fokusere sine tanker og opmærksomhed på.
ACT (Acceptance and Commitment Therapy)
I ACT er der fokus på lidelse som et menneskeligt grundvilkår. I stedet for at kæmpe imod følelsesmæssig smerte - hvorved man ofte risikerer at gøre lidelsen værre - fokuserer man i ACT på teknikker til at lade svære følelser og tanker være, fordi man alligevel ikke har så meget kontrol over dem, som man måske tror.
Der er fokus på, hvordan du kan gøre det, der er vigtigt og meningsfuldt for dig, fremfor at fokusere på, hvordan du kan få ubehaget til at gå væk. Når man gør dét, der er meningsfuldt, og som har værdi for én, vil man ofte opdage, at det svære træder i baggrunden og fylder mindre. Ved f.eks. angst vil man i ACT ofte begynde at gøre meningsfulde ting, som man før har undgået pga. angst. Ved at få nye erfaringer med dét, man frygtede, opdager man, at man godt kan håndtere svære følelser og ubehag. Det giver et mindre begrænset og mere rigt og tilfredsstillende liv, når man bedre kan gøre dét, der er meningsfuldt og har værdi.
Dialektisk Adfærdsterapi
I Dialektisk Adfærdsterapi (DAT) er der fokus på følelsesregulering og konkrete færdigheder inden for bl.a. relationer og følelseshåndtering. Udgangspunktet er, at følelser er funktionelle - men at følelserne kan blive dysregulerede, hvis man ikke har de nødvendige færdigheder til at regulere dem. Alle mennesker har brug for at kunne følelsesregulere, og DAT har fokus på værktøjer, som kan være gavnlige for alle at lære - men som man kan have særligt behov for, hvis man er udfordret af intense følelser.