top of page

Psykolog i Aarhus med speciale i Skam, selvkritik og perfektionisme

Følelsen af skam kan være utroligt invaliderende. Det er ikke altid, man umiddelbart selv kan identificere, at det er dén følelse, man er ramt af. Men hvis man er tilbøjelig til at kritisere sig selv og have meget høje standarder for sig selv, som man ofte føler, at man ikke kan leve op til - så er der sandsynlighed for, at man kan komme til at kæmpe med skam. 

Det er ikke i sig selv en dårlig ting, at man gerne vil præstere og gøre det godt. Men hvis præstation og høje krav til én selv bliver meget styrende for ens liv og adfærd, så kan man udvikle en usund perfektionisme. Hvis man har perfektionistiske tendenser, kan man have en sårbarhed for at udvikle f.eks. angst, OCD eller depression, og man kan have tendens til oftere at føle sig skamfuld, hvis man ikke kan leve op til sine egne idealer. Skam kan være en meget ubehagelig og intens følelse, som f.eks. kan føre til, at man trækker sig fra andre, skjuler sig (fysisk eller metaforisk), og at man ikke lader andre komme tæt på. Når man føler sig skamfuld, vil man ofte opleve at føle sig forkert og samtidig handlingslammet, fordi skammen kan sætte sig på ens selvbillede - og selvbilledet er sværere at ændre på end konkrete handlinger. 

Som ovenstående måske illustrerer, så hænger skam, selvkritik og perfektionisme ofte sammen. Jeg har speciale i netop denne kombination, og jeg vil rigtig gerne hjælpe dig med at få et mere nådigt og omsorgsfuldt blik på dig selv, hvor du langsomt kan begynde at tillade dig selv at leve et liv, der er mindre styret af din indre kritiker - og mere styret af rummelighed og accept over for dig selv. 

Hvis du vil vide mere om emnet, har jeg skrevet en mere uddybende artikel om forskellige sammenhænge mellem skam, selvkritik og perfektionisme, som du kan læse her: 

Kontakt

Psykolog Eva Stavad 

Psykologhuset ved Åen

Rosensgade 15, 3. sal & 

Åboulevarden 39, 1. sal  

8000 Aarhus C

Telefon: 30 74 49 85 

Mail: kontaktevastavad@protonmail.com

CVR-nr.: 44677466 

Medlem af Dansk Psykologforening

  • Facebook
  • Instagram

© 2025 Psykolog Eva Stavad

Powered and secured by Wix

bottom of page